Ud I Kulturen
Vi er fire pædagogstuderende fra 4. semester på pædagoguddannelsen i Randers. Vi er i gang med tema 3, som hedder "Individ, Individualitet og fællesskab". Det omhandler bl.a relationsdannelse og det pædagogiske arbejde, både kulturelt, politisk og økonomisk.
onsdag den 4. maj 2011
tirsdag den 3. maj 2011
SHIBBOLET
Det ovenstående citat er fra dommerbogen i det gamle testamente. At dømme, og at være dommer er noget man gøres til, eller gør sig selv til, begge udnævnelser kan have en fatal virkning på den dømte, hvad enten han dømmes til at få hovedet hugget af, fordi han ikke kan sige ”shibbolet”, eller dømmes som uintegreret af samfundet, fordi han ikke kan sige ”rød grød med fløde”.
Forestil dig at det var dig der stod der ved flodbredden, at det var dig der skulle sige ”shibbolet”, eller ”rød grød med fløde”, men ikke kunne. Sådan har tusindvis af nydanskere, andengenerationsindvandrere, unge med anden etnisk baggrund end dansk, flygtninge eller hvad man nu engang vælger at kalde dem, det lige nu. De sidder i Gellerup, i Randers, i København, alle steder i det ganske danske land, og de sidder i asylcentre og lejre.
På kunstmuseet HEART i Herning har de lige nu en gratis udstilling i deres foyer der hedder ROUTEless, som groft oversat betyder fattig på ruter. Udstillingen består af udpluk fra 700 fotos, taget af unge uledsagede asylansøgere under 18, fra Sjælsmark asylcenter, og skildre deres historie og fortællinger om flugt fra deres hjemland, og mødet med Danmark og danskerne.
Forestil dig at du er fortabt i verden, forestil dig at du ikke kan vende tilbage til dit hjem hvor du accepteres, fordi du kan sige ”shibbolet”. I stedet er du tvunget til at passere floden, det kan du bare ikke, for hvordan siger man ”rød grød med fløde”?
Diskursen og den generelle debat i Danmark når det kommer til flygtninge og indvandrer, har i mange år været kritiseret for at være unuanceret, og dermed bidragende til at skabe en negativ selvopfattelse hos de bosatte med anden etnicitet end dansk, og en negativ opfattelse i dele af det danske samfund af minoritetsgruppen, hvorfor? Et af svarene kunne være mangel på viden. Hvad ved vi egentlig om disse flygtninge og indvandrer? De er jo alle ligeså forskellige som dig og mig, og resten af befolkningen.
DFUNK (Dansk flygtningehjælps ungenetværk) som står bag fotoudstillingen i Herning, som også har været omkring, København, Århus, Odense og Ålborg, er en forening der netop er med til at skabe oplysning, og ifølge dem selv sætte en konstruktiv dagsorden i flygtninge, og indvandrerdebatten. I en af deres foldere, (Bliv en del af fremtidens indsats), sætter de fokus på at Danmark også må tage sin del af ansvaret for verdens 43 millioner flygtninge, og at mangfoldighed er en samfundsressource, der skal udnyttes.
Netop mangfoldighed er noget de kender til i frivillighuset i Randers, som er et tilbud der udbydes af dansk flygtningehjælp, for flygtninge og indvandrer i alle generationer og med alle baggrunde, her har de haft besøg af over 50 forskellige nationaliteter, og har hvert år ca. 5000 bruger besøg. Personalet er 100 procent frivillig, og er ligeså mangfoldig som brugergruppen, personalet består blandt andet af en journalist studerende, en bibliotekar, lærere, og en sømand. Arbejdet på stedet kredser om integration, og er i høj grad præget af lektiehjælp og lignende indsatser, samt introduktion til dansk kultur. Brugerne er der frivilligt og i alle aldre.
Hvis man gør noget frivilligt, så betyder det at man har lyst til at gøre det man gør. Dansk flygtningehjælps rygrad består af frivillige, dansk flygtningehjælp består af mennesker som har lyst. Lyst til at hjælpe, og lyst til at skabe.
De frivillige ved hvordan man siger ”rød grød med fløde”, og de har lyst til at hjælpe dem som vil over floden, derfor ser man i disse dage, i disse måneder og disse år mennesker som har lyst. Lyst til at finde ruten, lyst til at komme over floden og lyst til at sige ”rod grod med flode”, for de som har lyst skal ikke dømmes, de skal hyldes for at gøre en indsats, så lad os selv gøre en indsats og prøve at sige ”shibbolet”, måske lære vi noget.
(Billederne er fundet via googles billedsøger, skriv til rone@live.dk hvis du ønsker dem fjernet.)
søndag den 1. maj 2011
Hvilken diskurs skal vi lytte til?
lørdag den 30. april 2011
torsdag den 28. april 2011
All different - all equal.
Jeg står i mit køkken og jonglere med to viskelædere, eller jeg prøver i hvert tilfælde, da en af dem lander i panden med min aftensmad. Jeg brænder mine fingre da jeg hurtigt fisker det op, mon viskelæder er giftigt?
Leg.
En af de meget kloge ting ved Malcolm Ross’ model er at der står leg, og det gør der fordi Malcolm Ross mener at leg er meget vigtigt, både for voksne og for børn. Leg er vigtig fordi det er frivilligt og noget man gør fordi man har lyst til det. I Cirkus tværs har man lyst, her leger de på livet løs, både børn og voksne. De springer i trapez, og hopper på trampolin, de laver akrobatik, og så jonglere de en del bedre end mig. Men det er lige meget hvis man er ligeså dårlig som jeg er, for som der står på popcorn boden all different – all equal, hvis du ikke lige er god til det ene så er du nok god til det andet. Det vigtigste er at du er med i legen og at du får lov til at prøve, her er alle velkommen, og som cirkus mutter Trille siger ”det koster gratis”.
Impuls.
Malcolm Ross er så klog at han selvfølgelig ikke kun har skrevet en ting i sin model, i midten af det hele har han skrevet Impuls. Hvad er drivkraften? Hvorfor er du her Ahmed? Hvorfor er du her Dennis? Fordi det er sjovt. Impuls hænger nemlig sammen med legen, alle børn er her primært fordi de har lyst, lyst til at lege, lege med deres legekammerater. Impulsen får måske flere grene, måske får du som Ahmed ansvaret for at træne de mindre børn i at køre på ethjulet cykel. Måske bliver cirkus tværs dit holdepunkt i en hverdag præget af nederlag. Impulsen er måske de nederlag du lider uden for cirkus, du kommer her, du leger her, du skaber en identitet, her bliver du anerkendt fordi du er den du er, her skaber du dig selv.
Faktisk er han så klog at der også er blevet plads fantasi i hans model. I cirkus tværs hersker fantasien. Hvad kan lade sig gøre på en trampolin, hvor store ting kan man jonglere med og hvor mange er der plads til i en menneskelig pyramide? Fantasien ingen sætter grænser, og jo mere der kan lade sig gøre desto vildere bliver fantasien. Cirkus direktør Trille fortæller nogle måbende drenge der øver sig i at lave pyramide at hendes rekord er 67 mennesker i en enkelt pyramide. Trampolinen knirker da en af de store drenge springer og laver et halsbrækkende rul i luften, efterfølgende er det en af de nye pigers tur, Trille spørger hende om hun har lavet sådan et rul før. Det har hun ikke, ”det er okay” svare Trille, ”så springer du bare op, og laver en kolbøtte når du lander”. Som sagt så gjort, og Trille roser pigen. Vi fire studerende tænker nærmeste udviklings zone, Trille tænker på børnene og pigen bruger sin fantasi og drømmer om hvad hun kan når først hun mestre det at springe op og lave kolbøtter.
Som sagt er Malcolm Ross en meget klog mand, faktisk er han så klog, at han godt er klar over at for at kunne skabe et Cirkus har man brug for gode artister, og artister bliver ikke gode hvis ikke de kan deres håndværk og hvis ikke de kan deres håndværke, som eksempelvis jonglering så kan de ikke udtrykke sig ved hjælp af det. Trille er uddannet gøgler og mange af de andre ansatte er virkelig dygtige til deres håndværk, faktisk er de så dygtige at de kan lære fra sig, så børnene kan lære et eller måske endda flere håndværk, og derefter begynde at udtrykke sig igennem det.
Malcolm Ross’ model handler om at skabe. Cirkus tværs skaber cirkus, de skaber et udtryk og det er vigtigt for Malcolm Ross’ og Malcolm Ross, han er klog. Men i cirkus tværs er det vigtigste ikke at skabe en cirkus forestilling, det vigtigste er at skabe mennesker. Det vigtigste er at lege, og på den måde give børnene forudsætninger for at være, være i verden, være i Århus, være i sig selv. Det vigtigste er at forstå at aller er forskellige og at alle er lige. Jo Malcolm Ross er en meget klog mand, men i cirkus tværs er de klogere for de kender ikke engang Malcolm Ross eller hans model og de har regnet den ud alligevel.
Tilbage i mit køkken har jeg nu en brænd vabel på fingeren men jeg fatter de to viskelæder igen og øver videre, for jeg er blevet inspireret, inspireret af Trille, Ahmed, Dennis og alle de andre børn, unge og voksne, der leger, og sanser og bruger deres fantasi, inspireret af cirkus tværs, inspireret til at blive ved, inspireret til at være mig, og til at være klog.
Kulturanalyse
Rundt omkring i basaren hang mange ’no_smoking’ skilte, ikke noget der i sig selv er kilde til direkte forundring, men så alligvel, for det var rigtig mange skilte af den slags der hang rundt omkring. Først tænkte vi over hvorfor det mon var nødvendig med så voldsom en skiltning når det nu engang er ulovligt at ryge sådanne steder ifølge dansk lovgivning, indtil vi så flere med tændte cigaretter, og talte med en person der gav udtryk for at det var meget almindeligt for folk at ryge her.
onsdag den 27. april 2011
Raison d'etre
Turen gik i dag til Bazar vest hvor vi ankom midt på formiddagen. Udefra fremstod bygningen der før i tiden husede en kedelfabrik ikke videre imponerende, men på en solbeskinnet forårs dag som i dag var optimismen, og troen på en god oplevelse urokkelig. Vi begav os indenfor hvor vi blev mødt af boder og butikker, og dufte man ikke møder på samme måde i et dansk center, der i forhold til fremstår sterilt og upersonligt.
Ordet smeltedigel falder hurtig en i munden, i mødet med skoleklasser, postbud, pakistanere, og tyrkere, såvel som kurdere, pensionister og pædagogstuderende. Et stort sammensurium, hvor summen af alt bliver til Bazar vest, med slagtere (selvfølgelig halal), grønthandlere, med de rødeste tomater og de bedste priser, isenkræmmere, skomagere, frisører og et dusin cafeer og restauranter hvor kebab er omdrejningspunktet.
Vi nød vores middagsmad hos en af disse restauranter hvor menuen stod på rullefalafel, med blandt andet majroer og disse falafel kugler som består af kikærter og krydderier, ikke en gastronomisk oplevelse, men en oplevelse ikke desto mindre. Mens vi stod og ventede på maden kom en dansk kvinde og spurgte manden bag disken, om ikke han havde nogle kyllingelever i dag, hvortil han svarede at de først kom lidt senere, en bekræftelse af det indtryk man får når man bevæger rundt på bazaren, af at der bliver kælet for råvarerne og at de for mit vedkommende har en friskhed jeg ikke er vandt til, i hverken Føtex eller fakta.
En mand taler højt på arabisk til en anden, der hjælper ham med at flytte en stor plade, jeg bemærker at han har en cigaret i hånden, må man ryge indenfor, det må man nu nok. Hvor kommer den tanke fra? hvorfor tænker jeg at det er okay at de ryger her, jeg kunne ligeså godt sige parallelsamfund. Selvfølgelig må ingen under nogen omstændighed ryge i Bazar vest, for her gælder dansk lovgivning, og overalt hænger der da også ’no-smoking’ skilte. Så hvorfor opstår tanken?
Vi møder en sygeplejerske i en af de bageste og mest øde gader. Hun foræller os at hun arbejder her i basaren, for blandt andet at informere om faren ved rygning, og nikker da vi fortæller at vi også har set en mand, med en cigaret på basaren. Hendes raison d’etre er dem som ryger i basaren. Hun fortæller os også at det er i den gade, hvor der blandt andet foregår salg af stoffer, med henvisning til den store medieomtale der har været omkring salg af khat i Bazar .
Måske opstår tanken fordi medierne har fokus på Bazar vest, på Gellerup og andre dele af det danske samfund hvor etniske minoriteter er i overtal. Mediernes fokus ligger ofte på disse dele af samfundet, som parallel samfund hvor dansk lovgivning ikke accepteres eller overholdes? Gad vide om det er svært at vænne sig til ikke at måtte ryge indenfor hvis man kommer fra en kultur hvor man må ryge overalt? En del af mediernes raison d’etre er at fortælle historier der sælger.
En af grundende til at være, for dig og for mig, for ham og for hende, og for seks milliarder børn og voksne er selvtillid, troen på sig selv givet af andre, og selvværd hvor du anerkendes for de egenskaber der tilhøre dig. En af Bazar vests grunde til at være er at den skaber selvtillid og selvværd for etniske minoriteter, her har de mulighed for at møde kærlighed og anerkendelse de måske ikke møder i for eksempel mediediskursen. I Bazar vest er der mulighed for at danne en positiv identitet, for at etablere og integrere sig i det danske samfund, en grund til at være.
I dagens anledning havde jeg iført mig en Real Madrid trøje, et statement der fortæller noget om mig, lige såvel som det store Sivaspor banner (tyrkisk fodboldhold) fortæller noget om ejeren af en grønthandler i basaren. Der kommer en mand gående, han er ikke dansker, først siger han noget på arabisk, hvorefter han hilser ”hva så”, han fortsætter forbi os, hvorefter han vender sig og råber til mig ”hvem holder du med i aften, Madrid eller Barcelona”, jeg vender mig om, og peger på min trøje ”hvem tro du?”, han kommer hen i mod mig, han smiler. Vi hilser på hinanden, knoer mod knoer, ”godt man” udbryder han, ”alle holder med Barcelona, fuck Barcelona mand”, han smiler, ”jeg er selv Liverpool fan, og min datter på 16, hun er min prinsesse, hun er også Liverpool fan, men jeg har to drenge, de er Barcelona fans, fuck Barcelona mand, det er godt det der, i skal banke dem som i gjorde i Copa del rey (spansk fodbold turnering)”, vi hilste og han gik igen.
Jeg ved ikke hvem manden var, og han kendte ikke mig, men vi forstod hinanden. Pædagogers job og det som alle mennesker og samfund bør stræbe imod er at forstå alle mennesker raison d’etre, alle menneskers grund til at være.
I aften er min raison d’etre en fodbold kamp, enten holder du med Barcelona eller også holder du med Madrid, men du holder med og du holder af, og vigtigst af alt holder vi sammen.
Pigernes oplevelse af Bazar Vest
Som kvinde kunne vi tydeligt mærke mændenes blikke, når vi gik forbi dem. Vi blev hilst pænt på, men deres blikke fulgte os over det hele. Denne opførelse gjorder det ubehageligt for os, trods at det var en god oplevelse at møde forskellige kulturer.
tirsdag den 12. april 2011
Knus
Knus, hvilke associationer får man ved at læse dette ord? Et knus bringer os tættere sammen i en kærlig bevægelse. Et Knus kan være forsonende eller udtryk for venskab og sammenhold. Knus kan også være at knuse noget, oversat til engelsk break, altså at bryde noget, break the silence, knus stilheden, eller bryd stilheden.
”Nu taler vi hvis samme sprog” udbryder lilleput træner Finn Severinsen da han selv og højrefløjen Mohammeds far begge to bliver enige om at svine dommeren til i deres sønners holds kamp mod Tårnby ”de svin” som Severinsen så malende udtrykker det. I det sidste stykke får publikum et indblik i en lilleput træners erkendelse af at lige meget om man kommer fra Vejlby eller Gaza så vil man det bedste for sin søn, det er ikke til at tage fejl af, og derfor kunne en af budskaberne med stykket være at inter subjektivitet er nøglen. Altså at man som menneske bliver nød til at indgå i relationer og forholde sig til andre mennesker som subjekter og selv åbne sit eget subjekt, en såkaldt jeg-du relation. I forståelsens øjemed høre egenskabsforklaring ikke hjemme.
Arnala, Daniel, Kathrine og Ronni, 09RS1
(billederne er fundet via googles søgemaskine, hvis du er utilfreds med deres tilstedeværelse på siden, send da en mail til rone@live.dk, og de vil blive fjernet)
lørdag den 2. april 2011
Frygtelig Lykkelig
Lav søgninger på regionale forhold, hvor data på udkantsdanmark kommer til udtryk, find mindst fem?
- http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR219.pdf
- Antallet af ældre stiger http://politiken.dk/debat/signatur/ECE957839/udkantsdanmark-er-det-vilde-vesten/
- Arbejdsløse etc.etc http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/10/21/123729.htm
Nævne andre film som Frygtelig Lykkelig skal/kan sammenlignes med?
- The village
- En verden udenfor
- Fight club
- American history X
- Himlen falder
Hvilken kategori af film vil I benævne Frygtelig Lykkelig som?
- Socialrealisme
Nævn eksempler på institutionel og professionel forfald i filmen?
- Politimanden giver lussing til butikstyv
- Hovedpersonen (politimanden) får en chance til.
- Lægen deler medicin ud til alle (har fået en påtale) og medicinerer sig selv
- Slutningen – Politimændene aftaler at de ikke skal sige noget.
Hvilke persontyper findes i Frygtelig Lykkelig, nævn typerne?
- Voldelig ægtemand
- Korrupt politimand
- Bodega mutter
- Prostitueret
- Undertrykt kvinde
Skrevet af: Ronni, Daniel, Kathrine & Arnela. 09RS1
fredag den 1. april 2011
DKK fremlæggelse
- ”Bogstart” er et landsprojekt.
- Det er en pakke med gratis bøger til børn i alderen 0-4 år. Målet med ”bogstart” er at opmuntre forældre til at læse højt for sit barn.
- Et tilbud til udsatte familier. 50 % danskere og 50 % indvandrer.
- Disse familier bliver ikke gjort opmærksom på at dette er et tilbud, og ikke en pakke som de kan takke nej til. Dette skyldes at forældrene helst skal tage imod pakken, fordi det vil gavne deres barn.
- Kvinden vi har interviewet kommer ud til familierne for at aflevere denne pakke. Hun kommer når barnet er ½ år, 1 år, og dette tilbud slutter når barnet er 1 ½ år. Derefter skal de selv tage ned på biblioteket.
- I sit besøg snakker hun med forældrene om hvor vigtigt det er, at læse højt for deres barn. Barnet får på den måde udviklet sit sprog, og får lettere ved selv at lære at læse.
- Børnehavebiblioteket er et projekt, hvor 20 forskellige institutioner får nogle bøger fra Randers bibliotek. Der er bøger på forskellige niveauer.
- Forældrene i børnehaverne har mulighed for at låne en bog af gangen.
- Som en del af projektet kommer der en bibliotekar ud og laver nogle aktiviteter med fokus på bøgerne. Fx morgenlæsning, bibliotekaren kommer og læser for nogle børn.
- Formålet med projektet er at få bøgerne ned i børnehøjde, så børnene får kendskab til hvad en bog er.
- Derved at give børnene en lyst til at læse bøger og få læst højt.
- At styrke børnenes sproglig og personlige udvikling.
- Et andet formål med projektet er at bidrage til arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Og at opfodre pædagogerne til at samarbejde med bibliotekarene, fx ved at inviterer dem med til et forældremøde, hvor de kunne inspirere forældrene og fortælle om nyde børnebøger.
- Den voksne tilpasser sig barnets kompetenceniveau (jf. ”børnetilpasset sprog”)
- Kommunikationen handler om noget som er ”her og nu”, eller som er centralt i barnets verden (jf. betydningen af ”jeg-forankring og ”fælles opmærksomhedsfokus” om det, barnet er er optaget).
- Den voksne er sensitiv for barnets bidrag og lader disse bidrag få reel indflydelse på kommunikationen (fx udvidelse af indholdet i barnets ord og ytringer, samt at sætte navn på det, barnet er optaget af).
- Kommunikation er præget af tæt følelsesmæssig nærhed, identifikation og tilhørighed mellem kommunikationspartnerne (jf. ”emotionel indføling”).
- Emergent litteracy (s. 20 i Hagtvet) → ”opdukkende skriftsproglighed”
- ”I boglige miljøer, hvor skriftsproget er en integreret del af familiens hverdag, begynder den ofte parallelt med den mundtlige sprogudvikling.”
- Shirley Brice Heath (s.126 I Hagtvet) → litteracy event = skriftsproglig hændelse = ”en hændelse, hvor et skriftlig dokument danner udgangspunkt for dialogerne og tolkningerne i en kommunikationshandling”.
- Maintown, Roadsville, Trackton
mandag den 28. marts 2011
Integration
Ordret integration betyder ”at være en del af et større hele".
Indvandrere skal derfor have ret til at være en del af Danmark. Desværre mener nogle politikere, at de først kan være en del af Danmark, hvis de ligner os danskere. De skal integrerer sig bedre end de forvejen gør. Politikerne mener, at de alle skal kunne snakke vores sprog, være i gang med at tage en uddannelse, eller har fået en uddannelse, og derefter skal de ud på arbejdsmarkedet. Når de har gjort alt dette, så er politikerne enige om, at de er godt integreret.
Integrationsudvalget nedsat af Indenrigsministeriet i 1995 beskriver integrationspolitik: "At sikre indvandrere og flygtninges muligheder for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. Flygtninge og indvandrere skal sideløbende hermed kunne bevare og udvikle deres oprindelige kulturelle særpræg og identitet".
Ifølge dette ovenstående afsnit, så har indvandrere ret til at være en del af Danmark uden at ligne os danskere. Politikerne burde ikke udtalelser sig, at indvandrere først kan blive godt integreret hvis de bliver ligesom os danskere. De burde i stedet udvise forståelse over for indvandrere, og blot forklare at der dog er visse regler i det danske samfund, som de skal følge. F.eks. de danske love.
I kan læse mere omkring integration, og om hvilke retningslinjer, og hvilke rettigheder indvandrere har osv. På denne hjemmeside.
torsdag den 24. marts 2011
Dynamisk diskurs efterlyses!
Integrationsminister Søren Pind er samtidig ude og forsvare regeringens politik som i øjeblikket skærper retorikken over for flygtninge og indvandre med begreber som assimilation og pointsystem. Pind udtaler i Information ”Danmark er et åbent land for dem, der vil og kan, til gengæld er vi et lukket land for folk, som ikke kommer for at bidrage.”
I dagbladet børsen bliver samme problematik som Tine Horwitz sætter fokus på også diskuteret. I et indlæg fra d. 09/12/2010, problematiseres flygtninge og indvandre debattens ensidige diskurs blandt andet af universiteter i København og Århus samt Copenhagen business school. Der stilles blandt andet skarpt på problematikken omkring studiestart på universiteterne hvor udlændinge først må komme to uger før studiestart, hvilket bevirker at de ikke kan deltage i introkurser.Der kan stilles mange spørgsmål ved Tine Horwitz og de firmaer hun repræsenterer (bl.a. Lego, Mærsk, Danske Bank og Novo Nordisk) motiver. Disse firmaer er store koncerner som har brug for penge og deres motiver for at starte en debat om diskursen overfor flygtninge og indvandre er givetvis økonomiske. Faktum er dog at hvis udlændinge rent faktisk fravælger Danmark og disse firmaer på grund af samfunds diskursen, så mindskes væksten og uden vækst er Danmark i underskud, og det ikke kun økonomisk. Økonomisk underskud skaber underskud på mange andre fronter, og hvis der er underskud der, vil vi ikke være i stand til at hjælpe flygtninge og indvandre som kommer for at få hjælp, derfor kan det konkluderes at samfunds debatten bør nuanceres hvis den rent faktisk er så problematisk som flere grupper pointere.
Disse grupper inkluderer nu blandt andet regeringens opposition, dele af det danske erhvervsliv, og en gruppe af højtuddannede udlændinge som gav deres mening til kende i en undersøgelse fra sidste år hvor de tilkendegiver at de føler sig uvelkommen.
Søren Pind udtaler at Danmark er et lukket land for dem som ikke kommer for at bidrage hvilket de fleste muligvis vil give ham ret i, men hvem kommer ikke for at bidrage? Det problematiske er at diskursen sætter en tone som skaber et negativt menneskesyn der tillader sig at konkludere at nogle kommer her til landet udelukkende for at nyde men ikke at yde. Det handler om forudsætninger for at yde, og med begreber som assimilation er det nemt at se hvordan udlændinge let kan blive overrumplet af den danske regerings diskurs.
Tine Horwitz efterlyser en nuanceret diskurs som blandt andet skabes af politikere og medier. Hun kan anerkendes for at starte debatten om denne diskurs men også kritiseres for ikke at anerkende Søren Pind i hans forsøg på det samme.
Nogle vil måske mene at Søren Pind startede debatten da han introducerede danskerne for assimilationsbegrebet. Mange har efterfølgende måtte revidere deres syn på integrationsbegrebet da de troede at integration betød det samme som assimilation. Dette kan i midlertidig også være problematisk da Søren Pind nu bare definere hvad integration betyder for regeringen, nemlig assimilation, og derfor kalder han nu bare en skovl for en skovl.
Man kan ikke være tilhænger af noget hvis man ikke kender dets modsætning, og det modsatte af assimilation er segregation, begge begreber er redegjort for på denne blog. Som det er med alt andet er der både yderpunkter, og en gylden mellemvej, en mellemvejen forekommer i denne forbindelse at være integration. Pluralistisk integration er en integrationsform hvor begge parter tilpasser sig hinanden og igennem gensidig respekt og tolerance lever sammen i et samfund under samme love, normer og regler. Smeltedigel integration er, forklaret ubeskåret, integration som vi kender det fra eksempelvis Amerika og Australien hvor de forskellige kulturer smeltes sammen til en ny.
Så er det i virkeligheden danskernes egen uvidenhed som er skyld i landets ry som udlændinge fjendtligt. Hvis den brede befolkning kendte til begreber som assimilation, segregation, pluralistisk integration, smeltedigel integration og inklusion ville det så være med til at skabe en mere nuanceret diskurs?
Hvad mener du, er samfunds debatten nuanceret nok eller har Tine Horwitz ret? Giv din mening til kende. Arnela, Daniel, Kathrine og Ronni
(billederne, undtagen den sidste model er fundet på googles billedsøger, hvis du ønkser billederne fjernet, så skriv til rone@live.dk)