Hvilken diskurs skal vi lytte til?

Jeg har tidligere benyttet vores blog, til at definere nogen af de udtryk som bliver brugt, de bliver dog defineret, dog er du vel berettet til at have din egen mening. Da dette på ingen måde er den eneste korrekte tolkning.

Nogen mener at diskurs ordet stammer fra det latinske ord discurro eller discursus som betyder ”at løbe frem og tilbage uden egentlig retning”, dog er det med tiden blevet til et ord, der dækker og meget mere, og fungere nu som en form for ramme, for talen, fremstilling og forståelsen, hvilket vil sige at det er en fælles horisont, det gør at begreber viser det samme for diskursens deltagere.

Mange har arbejdet med begrebet diskurs, og jeg vil i det følgende arbejde ud fra Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Han mener at begrebet diskurs skal ses som en form for social praksis. Med det skal forstås at diskurs er en handlingsform, hvorigennem folk skal kunne fungere blandt hinanden, derudover har sociale strukturere, så som social hierarkier og specifikke institutioner indflydelse på diskursen. De sociale strukturere former sproget og omvendt.

Faircloughs bruger begreberne sprog, ideologi og magt til at beskrive hvad diskurs er, men en ting der specielt går igen er hans tanker omkring magt, da dem der råder over diskursen (her kan det være medier, sociale grupper og meget mere). Når disse diskurser virker naturgivne, og deres ideologier bagved virker naturlige, vil magte være stor, da modtageren af diskursen vil være nem at ”manipulere” med.

Her kan de aktuelle samfundsdebatter tages, de forskellige partier benytter sig alle af argumenter og deres ideologier virker alle naturlige, for dem der lytter. Her tænkes på vælgerne. Forskellige partier kan skrive om samme samfundsproblem og komme frem til vidt forskellige resultater, ved at benytte de tal de finder bedst for at lave et budskab. Andre snakker om indvandrere, mange tror at de er farlige, og steder som Gellerup er de farligste steder på jorden, andre der bor i Gellerup og arbejder der, mener at det er det bedste sted på jorden. Desværre er dem der bestemmer diskursen ikke altid interesseret i de positive historier.

Hvilken diskurs lytter du til ?  Lytter du til dem alle?

(billedet er fundet via googles billedsøger senere modificeret, hvis du er utilfreds så skriv til rone@live.dk)

All different - all equal.

Jeg står i mit køkken og jonglere med to viskelædere, eller jeg prøver i hvert tilfælde, da en af dem lander i panden med min aftensmad. Jeg brænder mine fingre da jeg hurtigt fisker det op, mon viskelæder er giftigt?

Mød Malcolm, med efternavnet Ross, han kommer fra England hvor han har sagt en masse kloge ting, han er dramapædagog og kreativitetsforsker. Malcolm Ross kender ikke Cirkus tværs, han ved ikke at det er grunde til at jeg står i mit køkken og prøver på at jonglere, men han ved en masse andet.

Malcolm Ross har lavet en model, det er den ude til højre, det er en klog model, som man kan bruge til en masse kloge ting. Jeg vil bruge den her, om det er klogt vil jeg lade dig om at afgøre.

Leg.
En af de meget kloge ting ved Malcolm Ross’ model er at der står leg, og det gør der fordi Malcolm Ross mener at leg er meget vigtigt, både for voksne og for børn. Leg er vigtig fordi det er frivilligt og noget man gør fordi man har lyst til det. I Cirkus tværs har man lyst, her leger de på livet løs, både børn og voksne. De springer i trapez, og hopper på trampolin, de laver akrobatik, og så jonglere de en del bedre end mig. Men det er lige meget hvis man er ligeså dårlig som jeg er, for som der står på popcorn boden all different – all equal, hvis du ikke lige er god til det ene så er du nok god til det andet. Det vigtigste er at du er med i legen og at du får lov til at prøve, her er alle velkommen, og som cirkus mutter Trille siger ”det koster gratis”.

Impuls.

Malcolm Ross er så klog at han selvfølgelig ikke kun har skrevet en ting i sin model, i midten af det hele har han skrevet Impuls. Hvad er drivkraften? Hvorfor er du her Ahmed? Hvorfor er du her Dennis? Fordi det er sjovt. Impuls hænger nemlig sammen med legen, alle børn er her primært fordi de har lyst, lyst til at lege, lege med deres legekammerater. Impulsen får måske flere grene, måske får du som Ahmed ansvaret for at træne de mindre børn i at køre på ethjulet cykel. Måske bliver cirkus tværs dit holdepunkt i en hverdag præget af nederlag. Impulsen er måske de nederlag du lider uden for cirkus, du kommer her, du leger her, du skaber en identitet, her bliver du anerkendt fordi du er den du er, her skaber du dig selv.

Sanser.

Ja han er klog, han er så klog ham Malcolm at han ikke kunne nøjes med at skrive leg og impuls i sin model, han skrev også sanser. Igennem vores sanser oplever vi verden og danner vores indtryk af den, vi ser, høre, røre og lugter. Hvis verden giver dig en lussing gør det ondt, og hvis verden råber dig i øret bliver du døv ligesom du bliver blind hvis den prikker dig i øjet. I mødet med verden skabes vores følelsesintelligens, det vil blandt andet sige vores evne til at føle empati, vores sociale evner og evnen til at motivere os selv. Cirkus tværs giver nogle børn og unge som måske har modtaget sin del lussinger og skældud en mulighed for sanse en positiv omverden. I cirkus tværs får man ofte lagt en arm om skulderen, eller af vide at man er god til det man gør. Når børnene i cirkus tværs laver akrobatik, eksempelvis menneskepyramide har de ansvar for hinandens ve og vel, de skal føle hinanden og stole på hinanden, og det er de gode til. Ja han er klog ham Malcolm Ross.

Fantasi.

Faktisk er han så klog at der også er blevet plads fantasi i hans model. I cirkus tværs hersker fantasien. Hvad kan lade sig gøre på en trampolin, hvor store ting kan man jonglere med og hvor mange er der plads til i en menneskelig pyramide? Fantasien ingen sætter grænser, og jo mere der kan lade sig gøre desto vildere bliver fantasien. Cirkus direktør Trille fortæller nogle måbende drenge der øver sig i at lave pyramide at hendes rekord er 67 mennesker i en enkelt pyramide. Trampolinen knirker da en af de store drenge springer og laver et halsbrækkende rul i luften, efterfølgende er det en af de nye pigers tur, Trille spørger hende om hun har lavet sådan et rul før. Det har hun ikke, ”det er okay” svare Trille, ”så springer du bare op, og laver en kolbøtte når du lander”. Som sagt så gjort, og Trille roser pigen. Vi fire studerende tænker nærmeste udviklings zone, Trille tænker på børnene og pigen bruger sin fantasi og drømmer om hvad hun kan når først hun mestre det at springe op og lave kolbøtter.

Håndværk & medie.

Som sagt er Malcolm Ross en meget klog mand, faktisk er han så klog, at han godt er klar over at for at kunne skabe et Cirkus har man brug for gode artister, og artister bliver ikke gode hvis ikke de kan deres håndværk og hvis ikke de kan deres håndværke, som eksempelvis jonglering så kan de ikke udtrykke sig ved hjælp af det. Trille er uddannet gøgler og mange af de andre ansatte er virkelig dygtige til deres håndværk, faktisk er de så dygtige at de kan lære fra sig, så børnene kan lære et eller måske endda flere håndværk, og derefter begynde at udtrykke sig igennem det.

Hvornår er man klog?

Malcolm Ross’ model handler om at skabe. Cirkus tværs skaber cirkus, de skaber et udtryk og det er vigtigt for Malcolm Ross’ og Malcolm Ross, han er klog. Men i cirkus tværs er det vigtigste ikke at skabe en cirkus forestilling, det vigtigste er at skabe mennesker. Det vigtigste er at lege, og på den måde give børnene forudsætninger for at være, være i verden, være i Århus, være i sig selv. Det vigtigste er at forstå at aller er forskellige og at alle er lige. Jo Malcolm Ross er en meget klog mand, men i cirkus tværs er de klogere for de kender ikke engang Malcolm Ross eller hans model og de har regnet den ud alligevel.

Tilbage i mit køkken har jeg nu en brænd vabel på fingeren men jeg fatter de to viskelæder igen og øver videre, for jeg er blevet inspireret, inspireret af Trille, Ahmed, Dennis og alle de andre børn, unge og voksne, der leger, og sanser og bruger deres fantasi, inspireret af cirkus tværs, inspireret til at blive ved, inspireret til at være mig, og til at være klog.

Kulturanalyse

Umiddelbart vil en kulturanalyse på baggrund af to timers observation være uladsiggørlig, ikke desto mindre vil jeg her gøre forsøget med en mini kulturanalyse efter Edgar Scheins opskrift af vores besøg på Bazar vest.

Artefaktniveau: ”Artefakt betyder et kunstprodukt (modsat et naturprodukt). Der er altså tale om ting, der er menneskeligt frembragt eller forarbejdet” (Mørch, 2007). Når vi er på besøg i Bazar vest, på udkig efter artefakter så er der selvfølgelig en masse indtryk man optager og bearbejder, men hvilke ting betyder noget helt særligt for de selvstændige i basaren og dem som bruger den dagligt?

Vi er i Danmark blevet så vant til ’anderledes’ kulturer derfor diskuterede vi på vores tur rundt på basaren om hvorvidt to timer virkelig var alt for lidt i forsøget på at lave en kulturanalyse. Noget der sprang i øjnene var de mange plakater med sangere og popstjerne med anden etnisk baggrund end dansk. Plakaterne reklamerede for sangernes koncerter, hvoraf mange foregik i udlandet, heriblandt Berlin. Mange af plakaterne var skrevet på arabisk og dem som ikke var, var skrevet på engelsk.

Noget andet man lagde mærke til i de forskellige butikker, hovedsalig de tyrkiske var skiltningen med forskellige fodboldbannere fra deres hjemland. Det var let at se at her var noget af betydninge, især hos en grønthandler der havde hængt et meget stort banner op med et tyrkisk fodbold, og yderligere et halstørklæde med klubbens navn over sin disk.

Rundt omkring i basaren hang mange ’no_smoking’ skilte, ikke noget der i sig selv er kilde til direkte forundring, men så alligvel, for det var rigtig mange skilte af den slags der hang rundt omkring. Først tænkte vi over hvorfor det mon var nødvendig med så voldsom en skiltning når det nu engang er ulovligt at ryge sådanne steder ifølge dansk lovgivning, indtil vi så flere med tændte cigaretter, og talte med en person der gav udtryk for at det var meget almindeligt for folk at ryge her.

Bazar vest er en smeltedigel af kulturer fra alle verdens hjørner, og når man begiver sig rundt, tales der båd urdu, somalisk, arabisk, tyrkisk, og mange andre sprog men fælles for de forskellige kunder og købmænd på basaren er at de ikke kender alle de sprog, og at dansk derfor bliver til en fællesnævner og en forståelses ramme. Vi havde på forhånd ventet at se forskellige flag, fra de forskellig købmænds respektive nationaliteter, en arrogant tanke i sig selv, for vi kunne ikke på forhånd vide hvad de var eller hvad de følte sig som. Det eneste flag vi så, og dem så vi mange af, var det danske.

Synlige værdier: ”værdierne er elementer i kulturen, som er bevidste, der er enighed om, og derfor kan stilles til skue for omverden.”(Mørch, 2007). Jeg har blandt andet kigget på basarens hjemmeside for her at finde frem til stedets synlige værdier, men også set på de signaler der mødte os på turen rundt i den gamle kedelfabrik.

En brochure på basarens hjemmeside fortæller læseren at Bazar vest er et privatfinansieret integrations og beskæftigelsesprojekt og fortæller på den måde og samtidig bogstaveligt at Bazar vest er et sted hvor nydanskere har mulighed for at etablere og integrere sig i det danske samfund. Det er altså en ’win-win situation’, da de etniske minoriteter får mulighed for at skabe sig et liv, og det danske samfund samtidig kan få noget igen i form af statens krav om integration.

Når man taler om værdier er det ofte vigtig at der er enighed om dem, derfor er der i Bazar vest også et demokratisk valgt bruger råd der består og er valgt af lejerne. Når man bevæger sig rundt på basaren er det da også nemt at få øje på fællesskabet når købmændene står uden for deres butikker og snakker højlydt med hinanden, eller taler længe og interesseret med kunderne, en synlig værdi er intimitet og nærværd. For at drage en parallel til artefaktniveauet så, så vi hos en slagter en pokal med indgraveringen ”til Århus bedste slagter, fra en meget tilfreds kunde.

Grundlæggende antagelser: ”de grundlæggende antagelser er overvejende ikke-bevidste. Grundlæggende antagelser er selvfølgeligheder, altså forståelser af virkeligheden, som forekommer indiskutable for medlemmer af kulturen.(Mørch, 2007). Stemmer de grundlæggende antagelser overens med de synlige værdier?

Integration er et omdiskuteret begreb og til tider et abstrakt begreb, men hvis man for eksempel lever i et parallelt samfund vil integration vanskeliggøres da der derfor vil være modstridene holdninger og handlinger. Uden på nogen måde at konkludere eller mene at Bazar vest er et parallelt samfund kan jeg sagtens sætte spørgsmålstegn ved enkeltdele af kulturen.

I basaren ligger en lille ’klinik’ der huser en sygeplejerske som blandt andet har til opgave at informere om sundhed, og derfor også om faren ved rygning. Hendes funktion er speciel aktuel i Bazar vest da vi både så med vores egne øjne og blev bekræftet i af sygeplejersken selv, at rygning er inden for i basaren er normalt. Jeg kan derfor fristes til at konkludere at normen i basaren er at rygning indenfor er tilladt og at dette derfor er en norm, resten af samfundet ikke deler, og at integrationen her er mangelfuld.

Vi gik i en af de bageste gader, en øde gade med en enkelt gruppe på ca. ti stående i den ene ende, her mødte vi en person der fortalte at det var i denne gade der blev solgt stoffer med henvisning til omtalen i medierne omkring salg af khat. Hvis det er en grundlæggende antagelse at der bliver solgt stoffer i en gade i basaren er det også ven norm der ikke stemmer overens med det danske samfunds, ej heller med ideen om Bazar vest som et integrationsprojekt.

Afsluttende:

Hele basaren er kendt i det ganske danske land, og bageren bringer ud i hele Århus. Der kan altid sættes spørgsmål ved integration, for hvad er det helt præcist? Som Constantinopel byggede bro mellem asien og Europa ved Bosporus-strædet gør Bazar vest det samme. I et kulturelt sammensurium som basaren jo er, vil integration altid være i fokus, men sandheden er at Bazar vest er et skole eksempel på et integrations perspektiv, hvor de implicerede mødes der hvor de er, og anerkendes for deres kultur samtidig med at de tager den danske kultur og sprog til sig. Det er alt hvad DF ikke bør frygte og enhver integrationsministers drøm med de samme forbehold der er ude i resten af det danske samfund, for det er hvad Bazar vest fremstår som, en del af det danske samfund.

Litteratur: Susanne Idun Mørch, 2007, Individ, Institution og samfund, s. 175-186

(billedere er fundet via googles billedsøger, hvis du er utilfreds så skriv til rone@live.dk)

Raison d'etre

Raison d’etre. (Grunden til at være)

I dag er en stor dag, i aften spiller Real Madrid mod FC Barcelona, el clasico grande, den store klassiker. De to hold spiller kl. 20.45, den første semifinale af to i champions league, en begivenhed der vil få millioner og atter millioner af mennesker verden over til at rette øjnene, og følelserne mod den lille kugle på græstæppet i Madrid. Enten holder du med Barcelona, eller også holder du med Madrid, uanset hvad holder du af at holde med, holde med holdet, og holde sammen med dem der støtter det. El clasicos raiosn d’etre eller grund til at være/eksistensgrundlag er dig, og din holden med og holden af, det er jer mod os, og os mod dem.

Turen gik i dag til Bazar vest hvor vi ankom midt på formiddagen. Udefra fremstod bygningen der før i tiden husede en kedelfabrik ikke videre imponerende, men på en solbeskinnet forårs dag som i dag var optimismen, og troen på en god oplevelse urokkelig. Vi begav os indenfor hvor vi blev mødt af boder og butikker, og dufte man ikke møder på samme måde i et dansk center, der i forhold til fremstår sterilt og upersonligt.

Ordet smeltedigel falder hurtig en i munden, i mødet med skoleklasser, postbud, pakistanere, og tyrkere, såvel som kurdere, pensionister og pædagogstuderende. Et stort sammensurium, hvor summen af alt bliver til Bazar vest, med slagtere (selvfølgelig halal), grønthandlere, med de rødeste tomater og de bedste priser, isenkræmmere, skomagere, frisører og et dusin cafeer og restauranter hvor kebab er omdrejningspunktet.
Vi nød vores middagsmad hos en af disse restauranter hvor menuen stod på rullefalafel, med blandt andet majroer og disse falafel kugler som består af kikærter og krydderier, ikke en gastronomisk oplevelse, men en oplevelse ikke desto mindre. Mens vi stod og ventede på maden kom en dansk kvinde og spurgte manden bag disken, om ikke han havde nogle kyllingelever i dag, hvortil han svarede at de først kom lidt senere, en bekræftelse af det indtryk man får når man bevæger rundt på bazaren, af at der bliver kælet for råvarerne og at de for mit vedkommende har en friskhed jeg ikke er vandt til, i hverken Føtex eller fakta.

En mand taler højt på arabisk til en anden, der hjælper ham med at flytte en stor plade, jeg bemærker at han har en cigaret i hånden, må man ryge indenfor, det må man nu nok. Hvor kommer den tanke fra? hvorfor tænker jeg at det er okay at de ryger her, jeg kunne ligeså godt sige parallelsamfund. Selvfølgelig må ingen under nogen omstændighed ryge i Bazar vest, for her gælder dansk lovgivning, og overalt hænger der da også ’no-smoking’ skilte. Så hvorfor opstår tanken?

Vi møder en sygeplejerske i en af de bageste og mest øde gader. Hun foræller os at hun arbejder her i basaren, for blandt andet at informere om faren ved rygning, og nikker da vi fortæller at vi også har set en mand, med en cigaret på basaren. Hendes raison d’etre er dem som ryger i basaren. Hun fortæller os også at det er i den gade, hvor der blandt andet foregår salg af stoffer, med henvisning til den store medieomtale der har været omkring salg af khat i Bazar .

Måske opstår tanken fordi medierne har fokus på Bazar vest, på Gellerup og andre dele af det danske samfund hvor etniske minoriteter er i overtal. Mediernes fokus ligger ofte på disse dele af samfundet, som parallel samfund hvor dansk lovgivning ikke accepteres eller overholdes? Gad vide om det er svært at vænne sig til ikke at måtte ryge indenfor hvis man kommer fra en kultur hvor man må ryge overalt? En del af mediernes raison d’etre er at fortælle historier der sælger.

En af grundende til at være, for dig og for mig, for ham og for hende, og for seks milliarder børn og voksne er selvtillid, troen på sig selv givet af andre, og selvværd hvor du anerkendes for de egenskaber der tilhøre dig. En af Bazar vests grunde til at være er at den skaber selvtillid og selvværd for etniske minoriteter, her har de mulighed for at møde kærlighed og anerkendelse de måske ikke møder i for eksempel mediediskursen. I Bazar vest er der mulighed for at danne en positiv identitet, for at etablere og integrere sig i det danske samfund, en grund til at være.

I dagens anledning havde jeg iført mig en Real Madrid trøje, et statement der fortæller noget om mig, lige såvel som det store Sivaspor banner (tyrkisk fodboldhold) fortæller noget om ejeren af en grønthandler i basaren. Der kommer en mand gående, han er ikke dansker, først siger han noget på arabisk, hvorefter han hilser ”hva så”, han fortsætter forbi os, hvorefter han vender sig og råber til mig ”hvem holder du med i aften, Madrid eller Barcelona”, jeg vender mig om, og peger på min trøje ”hvem tro du?”, han kommer hen i mod mig, han smiler. Vi hilser på hinanden, knoer mod knoer, ”godt man” udbryder han, ”alle holder med Barcelona, fuck Barcelona mand”, han smiler, ”jeg er selv Liverpool fan, og min datter på 16, hun er min prinsesse, hun er også Liverpool fan, men jeg har to drenge, de er Barcelona fans, fuck Barcelona mand, det er godt det der, i skal banke dem som i gjorde i Copa del rey (spansk fodbold turnering)”, vi hilste og han gik igen.

Jeg ved ikke hvem manden var, og han kendte ikke mig, men vi forstod hinanden. Pædagogers job og det som alle mennesker og samfund bør stræbe imod er at forstå alle mennesker raison d’etre, alle menneskers grund til at være.

I aften er min raison d’etre en fodbold kamp, enten holder du med Barcelona eller også holder du med Madrid, men du holder med og du holder af, og vigtigst af alt holder vi sammen.

(alle billeder untagen et, er fundet via googles søgemaskine, hvis du er utilfreds med noget, send da en mail til rone@live.dk)

Dynamisk diskurs efterlyses!

Det danske erhvervsliv med Tine Horwitz som repræsentant er i dag (24/03 2011) ude med riven i dagbladet information under overskriften ”stop negativ udlændingedebat”. Tine Horwitz opfordre til at nuancere diskursen i Danmark når det kommer til udlændingeområdet, og fortsætter med at argumentere for at skabe en mere imødekommende diskurs hvis Danmark skal være i stand til at tiltrække arbejdskraft og fungere i en global verden som en konkurrencedygtig nation i vækst.

Integrationsminister Søren Pind er samtidig ude og forsvare regeringens politik som i øjeblikket skærper retorikken over for flygtninge og indvandre med begreber som assimilation og pointsystem. Pind udtaler i Information ”Danmark er et åbent land for dem, der vil og kan, til gengæld er vi et lukket land for folk, som ikke kommer for at bidrage.”

I dagbladet børsen bliver samme problematik som Tine Horwitz sætter fokus på også diskuteret. I et indlæg fra d. 09/12/2010, problematiseres flygtninge og indvandre debattens ensidige diskurs blandt andet af universiteter i København og Århus samt Copenhagen business school. Der stilles blandt andet skarpt på problematikken omkring studiestart på universiteterne hvor udlændinge først må komme to uger før studiestart, hvilket bevirker at de ikke kan deltage i introkurser.

Der kan stilles mange spørgsmål ved Tine Horwitz og de firmaer hun repræsenterer (bl.a. Lego, Mærsk, Danske Bank og Novo Nordisk) motiver. Disse firmaer er store koncerner som har brug for penge og deres motiver for at starte en debat om diskursen overfor flygtninge og indvandre er givetvis økonomiske. Faktum er dog at hvis udlændinge rent faktisk fravælger Danmark og disse firmaer på grund af samfunds diskursen, så mindskes væksten og uden vækst er Danmark i underskud, og det ikke kun økonomisk. Økonomisk underskud skaber underskud på mange andre fronter, og hvis der er underskud der, vil vi ikke være i stand til at hjælpe flygtninge og indvandre som kommer for at få hjælp, derfor kan det konkluderes at samfunds debatten bør nuanceres hvis den rent faktisk er så problematisk som flere grupper pointere.

Disse grupper inkluderer nu blandt andet regeringens opposition, dele af det danske erhvervsliv, og en gruppe af højtuddannede udlændinge som gav deres mening til kende i en undersøgelse fra sidste år hvor de tilkendegiver at de føler sig uvelkommen.

Søren Pind udtaler at Danmark er et lukket land for dem som ikke kommer for at bidrage hvilket de fleste muligvis vil give ham ret i, men hvem kommer ikke for at bidrage? Det problematiske er at diskursen sætter en tone som skaber et negativt menneskesyn der tillader sig at konkludere at nogle kommer her til landet udelukkende for at nyde men ikke at yde. Det handler om forudsætninger for at yde, og med begreber som assimilation er det nemt at se hvordan udlændinge let kan blive overrumplet af den danske regerings diskurs.

Tine Horwitz efterlyser en nuanceret diskurs som blandt andet skabes af politikere og medier. Hun kan anerkendes for at starte debatten om denne diskurs men også kritiseres for ikke at anerkende Søren Pind i hans forsøg på det samme.

Nogle vil måske mene at Søren Pind startede debatten da han introducerede danskerne for assimilationsbegrebet. Mange har efterfølgende måtte revidere deres syn på integrationsbegrebet da de troede at integration betød det samme som assimilation. Dette kan i midlertidig også være problematisk da Søren Pind nu bare definere hvad integration betyder for regeringen, nemlig assimilation, og derfor kalder han nu bare en skovl for en skovl.

Man kan ikke være tilhænger af noget hvis man ikke kender dets modsætning, og det modsatte af assimilation er segregation, begge begreber er redegjort for på denne blog. Som det er med alt andet er der både yderpunkter, og en gylden mellemvej, en mellemvejen forekommer i denne forbindelse at være integration. Pluralistisk integration er en integrationsform hvor begge parter tilpasser sig hinanden og igennem gensidig respekt og tolerance lever sammen i et samfund under samme love, normer og regler. Smeltedigel integration er, forklaret ubeskåret, integration som vi kender det fra eksempelvis Amerika og Australien hvor de forskellige kulturer smeltes sammen til en ny.

Så er det i virkeligheden danskernes egen uvidenhed som er skyld i landets ry som udlændinge fjendtligt. Hvis den brede befolkning kendte til begreber som assimilation, segregation, pluralistisk integration, smeltedigel integration og inklusion ville det så være med til at skabe en mere nuanceret diskurs?

Hvad mener du, er samfunds debatten nuanceret nok eller har Tine Horwitz ret? Giv din mening til kende. Arnela, Daniel, Kathrine og Ronni

(billederne, undtagen den sidste model er fundet på googles billedsøger, hvis du ønkser billederne fjernet, så skriv til rone@live.dk)

Global inklusion

Er Danmark et nationalt Nord Korea der ude i verden er kendt, som et samfund der for alt i verden ikke vil være multikulturelt? Vi vil gerne bombe Libyen, men ikke modtage flygtninge strømme, og hvis vi bliver nød til at modtage dem så skal de for alt i verden integreres, hvilket i sidste ende kan bevirke at de ikke kan vende tilbage til der hvor de kom fra.

Danmark er medlem af den Europæiske union der har skabt en toldmur, der gør det svært for den tredje verden at eksportere og dermed udvikle sig. Samtidig sender Danmarks mælkebønder hvert år tonsvis af overskudsproduktion i form af tørmælk til blandt andet Afrika, hvilket bevirker at mange afrikanske mælkebønder må gå konkurs, da de ikke kan konkurrere med de billige tørmælks priser. Endvidere sender Danmark også tøj til Afrika, og her er det samme model, i stedet er det bare skrædderene der må lukke forretningen.

Danmark og EU anerkender ikke den tredje verden. Vi anser dem slet og ret ikke som en del af fælleskabet. Havde vi gjort det havde vi ikke ført den diskurs som vi gør, vi havde ikke bedt dem om at ændre sig og dermed underkendt deres kultur, vi havde prøvet at tilpasse os sådan at vi alle kunne leve sammen.

Hvilke påvirkninger har diskursen på flygtninge og indvandrers identitets dannelse i Danmark? Tja, hvis man ikke føler sig anerkendt misser man ifølge den tyske filosof og sociolog Axel Honnet ud på det gode liv, er det fair? Er det fair overfor flygtninge og indvandre at vi fratager dem retten til det gode liv? Vi fratager dem retten til det gode liv i deres hjemland, og når de kommer her for at tage det tilbage nægter vi dem det.

En løsning kunne være at inkludere den tredjeverden globalt, at anerkende dem for det de kan, for deres eksport produkter og kultur, at hjælpe dem, at tilpasse verden sådan at vi ikke har brug for at putte dem i boksen 'den tredje verden', men i stedet som en del af det globale praksisfællesskab.

Flygtninge og indvandres identitetsdannelse er måske allerede skadet når de kommer her og i stedet for at se det enkelte menneske der kommer, putter vi dem i kasser. Asylcentre, ghettoer, etniske minoriteter, indvandre, flygtninge, anden generationsindvandre, perkere. Det er nemt at få øje på hvordan diskursen skader identitetsdannelsen hos unge flygtninge og indvandre, men tilsyneladende knap så let at se hvordan den udvikles.

Hvad mener du?

Arnela, Daniel, Kathrine og Ronni - 09RS1

(Billederne er fundet via googles billedsøgning, hvis du ikke ønsker billederne i indlægget så skriv til rone@live.dk og de vil blive fjernet)

Vågn op... NU

I den forgangende uge lærte det danske folk et nyt ord, assimilation. Onsdag i uge 10 forklarede Jes Dorph begrebet i 19 nyhederne, hvilket han gjorde med udgangspunkt i grundig research, Wikipedia.

Man kan mene hvad man vil om Søren Pind, men det kan ikke fornægtes at han skaber debat. Søren Pind skaber debat om samfunds diskurser, hvad er integration, assimilation, segration og inklusion, begreber vi kaster rundt med uden at vide helt præcist ved hvad de betyder, hvad er danskhed?

Inklusion kunne indebære at det danske samfund tilpasser sig, sådan at ny danskere, indvandre, grupper af anden etnisk oprindelse end dansk, eller hvad det nu hedder, kan bo og leve i Danmark og samtidig blive anerkendt for det menneske de er, i stedet for at de bliver sat i bokse og kategoriseret ud fra, kultur, religion, nationalitet eller politisk holdning.

I Danamark har staten udpeget ghettoer som steder hvor der blandt andet er høj arbejdsløshed og mange indvandrer. Ghetto begrebet er dog desværre blevet et synonym med dysfunktion, og så længe at dette er diskursen, kan det blive svært at inkludere beboere i disse boligområder. Som beboere i en dysfunktionel enhed i samfundet er man i fare for at blive udsat for etnografiske fordomme og ikke anerkendt som en del af fælleskabet, noget som Axel Honnet betegner som vital for det gode liv.

Så længe der ikke findes en klar definition på danskhed, og så længe diskursen i det danske samfund er som den er når det kommer til integration er det svært for indvandre at kunne deltage i fællesskabet på ligefod med 'de rigtige danskere', især fordi perifer deltagelse ikke er legitim.

Er assimilation svaret? er integration? måske ikke, men debatten skader ikke, og den bør alle hilse velkommen.

Arnela, Daniel, Kathrine, Ronni 09RS1

(billederne er fundet på googles billede søger, skriv til rone@live.dk hvis du ønsker at vi fjerner dem, og det skal ske hurtigst muligt)