Ud I Kulturen: Raison d'etre

Raison d’etre. (Grunden til at være)

I dag er en stor dag, i aften spiller Real Madrid mod FC Barcelona, el clasico grande, den store klassiker. De to hold spiller kl. 20.45, den første semifinale af to i champions league, en begivenhed der vil få millioner og atter millioner af mennesker verden over til at rette øjnene, og følelserne mod den lille kugle på græstæppet i Madrid. Enten holder du med Barcelona, eller også holder du med Madrid, uanset hvad holder

du af at holde med, holde med holdet, og holde sammen med dem der støtter det. El clasicos raiosn d’etre eller grund til at være/eksistensgrundlag er dig, og din holden med og holden af, det er jer mod os, og os mod dem.

Turen gik i dag til Bazar vest hvor vi ankom midt på formiddagen. Udefra fremstod bygningen der før i tiden husede en kedelfabrik ikke videre imponerende, men på en solbeskinnet forårs dag som i dag var optimismen, og troen på en god oplevelse urokkelig. Vi begav os indenfor hvor vi blev mødt af boder og butikker, og dufte man ikke møder på samme måde i et dansk center, der i forhold til fremstår sterilt og upersonligt.

Ordet smeltedigel falder hurtig en i munden, i mødet med skoleklasser, postbud, pakistanere, og tyrkere, såvel som kurdere, pensionister og pædagogstuderende. Et stort sammensurium, hvor summen af alt bliver til Bazar vest, med slagtere (selvfølgelig halal), grønthandlere, med de rødeste tomater og de bedste priser, isenkræmmere, skomagere, frisører og et dusin cafeer og restauranter hvor kebab er omdrejningspunktet.
Vi nød vores middagsmad hos en af disse restauranter hvor menuen stod på rullefalafel, med blandt andet majroer og disse falafel kugler som består af kikærter og krydderier, ikke en gastronomisk oplevelse, men en oplevelse ikke desto mindre. Mens vi stod og ventede på maden kom en dansk kvinde og spurgte manden bag disken, om ikke han havde nogle kyllingelever i dag, hvortil han svarede at de først kom lidt senere, en bekræftelse af det indtryk man får når man bevæger rundt på bazaren, af at der bliver kælet for råvarerne og at de for mit vedkommende har en friskhed jeg ikke er vandt til, i hverken Føtex eller fakta.

En mand taler højt på arabisk til en anden, der hjælper ham med at flytte en stor plade, jeg bemærker at han har en cigaret i hånden, må man ryge indenfor, det må man nu nok. Hvor kommer den tanke fra? hvorfor tænker jeg at det er okay at de ryger her, jeg kunne ligeså godt sige parallelsamfund. Selvfølgelig må ingen under nogen omstændighed ryge i Bazar vest, for her gælder dansk lovgivning, og overalt hænger der da også ’no-smoking’ skilte. Så hvorfor opstår tanken?

Vi møder en sygeplejerske i en af de bageste og mest øde gader. Hun foræller os at hun arbejder her i basaren, for blandt andet at informere om faren ved rygning, og nikker da vi fortæller at vi også har set en mand, med en cigaret på basaren. Hendes raison d’etre er dem som ryger i basaren. Hun fortæller os også at det er i den gade, hvor der blandt andet foregår salg af stoffer, med henvisning til den store medieomtale der har været omkring salg af khat i Bazar .

Måske opstår tanken fordi medierne har fokus på Bazar vest, på Gellerup og andre dele af det danske samfund hvor etniske minoriteter er i overtal. Mediernes fokus ligger ofte på disse dele af samfundet, som parallel samfund hvor dansk lovgivning ikke accepteres eller overholdes? Gad vide om det er svært at vænne sig til ikke at måtte ryge indenfor hvis man kommer fra en kultur hvor man må ryge overalt? En del af mediernes raison d’etre er at fortælle historier der sælger.

En af grundende til at være, for dig og for mig, for ham og for hende, og for seks milliarder børn og voksne er selvtillid, troen på sig selv givet af andre, og selvværd hvor du anerkendes for de egenskaber der tilhøre dig. En af Bazar vests grunde til at være er at den skaber selvtillid og selvværd for etniske minoriteter, her har de mulighed for at møde kærlighed og anerkendelse de måske ikke møder i for eksempel mediediskursen. I Bazar vest er der mulighed for at danne en positiv identitet, for at etablere og integrere sig i det danske samfund, en grund til at være.

I dagens anledning havde jeg iført mig en Real Madrid trøje, et statement der fortæller noget om mig, lige såvel som det store Sivaspor banner (tyrkisk fodboldhold) fortæller noget om ejeren af en grønthandler i basaren. Der kommer en mand gående, han er ikke dansker, først siger han noget på arabisk, hvorefter han hilser ”hva så”, han fortsætter forbi os, hvorefter han vender sig og råber til mig ”hvem holder du med i aften, Madrid eller Barcelona”, jeg vender mig om, og peger på min trøje ”hvem tro du?”, han kommer hen i mod mig, han smiler. Vi hilser på hinanden, knoer mod knoer, ”godt man” udbryder han, ”alle holder med Barcelona, fuck Barcelona mand”, han smiler, ”jeg er selv Liverpool fan, og min datter på 16, hun er min prinsesse, hun er også Liverpool fan, men jeg har to drenge, de er Barcelona fans, fuck Barcelona mand, det er godt det der, i skal banke dem som i gjorde i Copa del rey (spansk fodbold turnering)”, vi hilste og han gik igen.

Jeg ved ikke hvem manden var, og han kendte ikke mig, men vi forstod hinanden. Pædagogers job og det som alle mennesker og samfund bør stræbe imod er at forstå alle mennesker raison d’etre, alle menneskers grund til at være.

I aften er min raison d’etre en fodbold kamp, enten holder du med Barcelona eller også holder du med Madrid, men du holder med og du holder af, og vigtigst af alt holder vi sammen.