Vi er fire pædagogstuderende fra 4. semester på pædagoguddannelsen i Randers. Vi er i gang med tema 3, som hedder "Individ, Individualitet og fællesskab". Det omhandler bl.a relationsdannelse og det pædagogiske arbejde, både kulturelt, politisk og økonomisk.

tirsdag den 12. april 2011

Knus


Knus, hvilke associationer får man ved at læse dette ord? Et knus bringer os tættere sammen i en kærlig bevægelse. Et Knus kan være forsonende eller udtryk for venskab og sammenhold. Knus kan også være at knuse noget, oversat til engelsk break, altså at bryde noget, break the silence, knus stilheden, eller bryd stilheden.


Teater gruppen opgang 2’s skuespil ’knus’ kunne tænkes at henvise til en eller måske begge ovenstående betydninger af ordet. Stykket består af seks små skuespil hvor det at tale samme sprog eller det modsatte er i fokus. Hvordan er det at føle sig udenfor i det samfund man lever i, at føle at ens hjerte er anderledes? Kan man komme så langt væk fra sin baggrund at man begynder at se skævt til den? Hvad hvis du havde en bedste ven der ikke forstår dig selvom i taler samme sprog? Hvad hvis du står i to lejre ude af stand til at vælge side, ville det hæmme din udvikling som et helt menneske? Og hvad hvis din normalitet ikke var normal i det brede perspektiv? Det er nogle af disse problemstillinger de første fem stykker prøver på at behandle og som det sidste prøver at samle op på.


”Nu taler vi hvis samme sprog” udbryder lilleput træner Finn Severinsen da han selv og højrefløjen Mohammeds far begge to bliver enige om at svine dommeren til i deres sønners holds kamp mod Tårnby ”de svin” som Severinsen så malende udtrykker det. I det sidste stykke får publikum et indblik i en lilleput træners erkendelse af at lige meget om man kommer fra Vejlby eller Gaza så vil man det bedste for sin søn, det er ikke til at tage fejl af, og derfor kunne en af budskaberne med stykket være at inter subjektivitet er nøglen. Altså at man som menneske bliver nød til at indgå i relationer og forholde sig til andre mennesker som subjekter og selv åbne sit eget subjekt, en såkaldt jeg-du relation. I forståelsens øjemed høre egenskabsforklaring ikke hjemme.


Arnala, Daniel, Kathrine og Ronni, 09RS1


(billederne er fundet via googles søgemaskine, hvis du er utilfreds med deres tilstedeværelse på siden, send da en mail til rone@live.dk, og de vil blive fjernet)


1 kommentar:

  1. Super godt beskrevet!! jeg har selv været inde at se stykket, og det var jo fantastisk! fik lige nogle billeder inde i hovedet igen, da jeg læste det:-D hehe, det var jo både sørgeligt, morsomt og alvorligt på samme tid! elskede i sær den sidste scene med træner Finn!(-; - Sofie Schlaikier

    SvarSlet