Vi er fire pædagogstuderende fra 4. semester på pædagoguddannelsen i Randers. Vi er i gang med tema 3, som hedder "Individ, Individualitet og fællesskab". Det omhandler bl.a relationsdannelse og det pædagogiske arbejde, både kulturelt, politisk og økonomisk.

torsdag den 24. marts 2011

Dynamisk diskurs efterlyses!

Det danske erhvervsliv med Tine Horwitz som repræsentant er i dag (24/03 2011) ude med riven i dagbladet information under overskriften ”stop negativ udlændingedebat”. Tine Horwitz opfordre til at nuancere diskursen i Danmark når det kommer til udlændingeområdet, og fortsætter med at argumentere for at skabe en mere imødekommende diskurs hvis Danmark skal være i stand til at tiltrække arbejdskraft og fungere i en global verden som en konkurrencedygtig nation i vækst.







Integrationsminister Søren Pind er samtidig ude og forsvare regeringens politik som i øjeblikket skærper retorikken over for flygtninge og indvandre med begreber som assimilation og pointsystem. Pind udtaler i Information ”Danmark er et åbent land for dem, der vil og kan, til gengæld er vi et lukket land for folk, som ikke kommer for at bidrage.”

I dagbladet børsen bliver samme problematik som Tine Horwitz sætter fokus på også diskuteret. I et indlæg fra d. 09/12/2010, problematiseres flygtninge og indvandre debattens ensidige diskurs blandt andet af universiteter i København og Århus samt Copenhagen business school. Der stilles blandt andet skarpt på problematikken omkring studiestart på universiteterne hvor udlændinge først må komme to uger før studiestart, hvilket bevirker at de ikke kan deltage i introkurser.


Der kan stilles mange spørgsmål ved Tine Horwitz og de firmaer hun repræsenterer (bl.a. Lego, Mærsk, Danske Bank og Novo Nordisk) motiver. Disse firmaer er store koncerner som har brug for penge og deres motiver for at starte en debat om diskursen overfor flygtninge og indvandre er givetvis økonomiske. Faktum er dog at hvis udlændinge rent faktisk fravælger Danmark og disse firmaer på grund af samfunds diskursen, så mindskes væksten og uden vækst er Danmark i underskud, og det ikke kun økonomisk. Økonomisk underskud skaber underskud på mange andre fronter, og hvis der er underskud der, vil vi ikke være i stand til at hjælpe flygtninge og indvandre som kommer for at få hjælp, derfor kan det konkluderes at samfunds debatten bør nuanceres hvis den rent faktisk er så problematisk som flere grupper pointere.


Disse grupper inkluderer nu blandt andet regeringens opposition, dele af det danske erhvervsliv, og en gruppe af højtuddannede udlændinge som gav deres mening til kende i en undersøgelse fra sidste år hvor de tilkendegiver at de føler sig uvelkommen.


Søren Pind udtaler at Danmark er et lukket land for dem som ikke kommer for at bidrage hvilket de fleste muligvis vil give ham ret i, men hvem kommer ikke for at bidrage? Det problematiske er at diskursen sætter en tone som skaber et negativt menneskesyn der tillader sig at konkludere at nogle kommer her til landet udelukkende for at nyde men ikke at yde. Det handler om forudsætninger for at yde, og med begreber som assimilation er det nemt at se hvordan udlændinge let kan blive overrumplet af den danske regerings diskurs.


Tine Horwitz efterlyser en nuanceret diskurs som blandt andet skabes af politikere og medier. Hun kan anerkendes for at starte debatten om denne diskurs men også kritiseres for ikke at anerkende Søren Pind i hans forsøg på det samme.


Nogle vil måske mene at Søren Pind startede debatten da han introducerede danskerne for assimilationsbegrebet. Mange har efterfølgende måtte revidere deres syn på integrationsbegrebet da de troede at integration betød det samme som assimilation. Dette kan i midlertidig også være problematisk da Søren Pind nu bare definere hvad integration betyder for regeringen, nemlig assimilation, og derfor kalder han nu bare en skovl for en skovl.


Man kan ikke være tilhænger af noget hvis man ikke kender dets modsætning, og det modsatte af assimilation er segregation, begge begreber er redegjort for på denne blog. Som det er med alt andet er der både yderpunkter, og en gylden mellemvej, en mellemvejen forekommer i denne forbindelse at være integration. Pluralistisk integration er en integrationsform hvor begge parter tilpasser sig hinanden og igennem gensidig respekt og tolerance lever sammen i et samfund under samme love, normer og regler. Smeltedigel integration er, forklaret ubeskåret, integration som vi kender det fra eksempelvis Amerika og Australien hvor de forskellige kulturer smeltes sammen til en ny.


Så er det i virkeligheden danskernes egen uvidenhed som er skyld i landets ry som udlændinge fjendtligt. Hvis den brede befolkning kendte til begreber som assimilation, segregation, pluralistisk integration, smeltedigel integration og inklusion ville det så være med til at skabe en mere nuanceret diskurs?


Hvad mener du, er samfunds debatten nuanceret nok eller har Tine Horwitz ret? Giv din mening til kende. Arnela, Daniel, Kathrine og Ronni


(billederne, undtagen den sidste model er fundet på googles billedsøger, hvis du ønkser billederne fjernet, så skriv til rone@live.dk)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar