Er Danmark et nationalt Nord Korea der ude i verden er kendt, som et samfund der for alt i verden ikke vil være multikulturelt? Vi vil gerne bombe Libyen, men ikke modtage flygtninge strømme, og hvis vi bliver nød til at modtage dem så skal de for alt i verden integreres, hvilket i sidste ende kan bevirke at de ikke kan vende tilbage til der hvor de kom fra.
Danmark er medlem af den Europæiske union der har skabt en toldmur, der gør det svært for den tredje verden at eksportere og dermed udvikle sig. Samtidig sender Danmarks mælkebønder hvert år tonsvis af overskudsproduktion i form af tørm
ælk til blandt andet Afrika, hvilket bevirker at mange afrikanske mælkebønder må gå konkurs, da de ikke kan konkurrere med de billige tørmælks priser. Endvidere sender Danmark også tøj til Afrika, og her er det samme model, i stedet er det bare skrædderene der må lukke forretningen.
Danmark og EU anerkender ikke den tredje verden. Vi anser dem slet og ret ikke som en del af fælleskabet. Havde vi gjort det havde vi ikke ført den diskurs som vi gør, vi havde ikke bedt dem om at ændre sig og dermed underkendt deres kultur, vi havde prøvet at tilpasse os sådan at vi alle kunne leve sammen.
Flygtninge og indvandres identitetsdannelse er måske allerede skadet når de kommer her og i stedet for at se det enkelte menneske der kommer, putter vi dem i kasser. Asylcentre, ghettoer, etniske minoriteter, indvandre, flygtninge, anden generationsindvandre, perkere. Det er nemt at få øje på hvordan diskursen skader identitetsdannelsen hos unge flygtninge og indvandre, men tilsyneladende knap så let at se hvordan den udvikles.
Arnela, Daniel, Kathrine og Ronni - 09RS1
(Billederne er fundet via googles billedsøgning, hvis du ikke ønsker billederne i indlægget så skriv til rone@live.dk og de vil blive fjernet)
Det hele lyder jo godt og rigtigt, men kradser man lidt i overfladen syntes jeg den begynder at krakelere. Jeg mener jo f. eks. ikke at der kan herske nogen som helst tvivl om hvem der har opbygget de bedste og mest levedygtige samfund nogensinde; Det har den vestlige verden.
SvarSletSå der hvor der skrives at vi, i den vestlige verden, burde have prøvet at tilpasse os, sådan at vi alle kunne leve sammen", ville vist ikke have tjent nogens interesser.
En tilpasning kunne indebære større ansvarsfølelse over for den tredje verden frem for afstandtagen og underkendelse af de rettigheder vi selv har været med til at vedtage i FN.
SvarSletUndskyld mig lige engang, men vi vil ikke "gerne bombe Libyen". Vi vil med alle midler fosøge at afholde despoten Gadaffi fra at begå folkedrab på sit eget folk. Vi vil hjælpe alle de mnenesker, hvis frihedstrang er vokset i takt med den vanvittige obersts undertrykkelse. PRÆCIS som med Afghanistan og Irak er det jo ikke af ondskab vi bidrager, det er slet og ret for at hjælpe mio. af undertrykte med at opbygge en tålelig tilværelse.
SvarSletDu skriver at "En tilpasning kunne indebære en større ansvarsfølelse over for den tredje verden", hvorfor det. Hvad har det overhovedet med det at gøre, og prøv så lige at spørge dig selv. Hvorfor efterlyser du den ansvarsfølelse, det er jo netop den der får os til at forsøge at hjælpe befolkningen med militær indgriben, som du jo øjensynligt ikke går ind for.
SvarSletJeg forstår ikke dine argumenter.
Det jeg problematisere er ikke at vi "gerne vil bombe Libyen" det er at vi ikke vil tage konsekvenserne efterfølgende præcis som tilfældet var med Afghanistan, Irak og så mange andre konflikter. Problemet er ikke at vi vil forsøge at hjælpe en befolkning, problemet er at vi ikke vælger at forebygge men i stedet bare smadre tilfældige nationer til ukendelighed. Hvis vi går ind i Libyen, skal vi så ikke også gå ind i Nord Korea, Bharain, Tunesien, Egypten, Zimbabwe, Somalia, Venezuela, Hviderusland og andre steder hvor befolkningen undertrykkes?
SvarSletDu er nok nødt til at sondre imellem flygtninge og indvandrere. Flygtninge skal vi tage ind og TAGER ind, derom er der slet ingen diskution.
SvarSletJeg syntes i øvrigt at det er en ret afstumpet måde at bedømme vores hjælp på. Der er jo naturligvis grænser for Danmarks formåen, og grænser for hvor mange der kan integreres i det danske samfund (det har erfaringen vist allerede vist os).
Skulle det så afholde os fra at hjælpe andre fremtidige frihedselskende demonstranter til at nå deres mål, det håber jeg da ikke.
Når den gale oberst er væk, får Libyen brug for alle de unge mennesker til at opbygge et ordentligt samfund dernede, nøjagtigt som der nu er bug for alle Afghanere og alle Irakere i deres hjemlande til at opbygge deres samfund.
Du skriver:
SvarSlet"Hvis vi går ind i Libyen, skal vi så ikke også gå ind i Nord Korea, Bharain, Tunesien, Egypten, Zimbabwe, Somalia, Venezuela, Hviderusland og andre steder hvor befolkningen undertrykkes".
Til det findes der selvfølgelig kun et svar. Vi skal gå ind de steder hvor der er mest behov for det, i den grad vores resourcer tillader dette.
Ultimativt ændre intet ved at samfundsdiskursen kan have fatale følger for menneskers identitetsdannelse, hvis ikke vi snart som nation og verdenssamfund begynder at anerkende hinanden for de enkelt individer vi er. Gadaffi anerkender ikke de modstandere der ligenu står med ryggen mod muren i Bengazhi, men det gør vesten helleri kke. Vores samvittighed skabes af medierne, og de er først nu efter 42 års regime foralvor begyndt at interessere sig for Libyen. 42 år er den tid hele kloden har haft til at forebygge den nedslagtning af demokrati forkæmpere der sker lige nu, og 42 år er den tid vi har haft til at forebygge den nedslagtning der måske kommer til at foregå af Gadaffi sympatisørere, som tror de kæmper på den rigtige side for ligesom vores virkelighed er skabt af det samfund vi lever i er deres virkelighed skabt af det samfund de har levet i de sidste 42 år. Identitet skabes af det samfund man lever i og den verden man er en del af, men det er lidt svært at skabe en sammenhængende identitet hvis man bliver bombet, og sådan som det ser ud ligenu kommer det til at ske uanset hvad.
SvarSletEr Danmark så ikke netop et samfund hvor alle frit kan skabe deres egen identitet, det mener jeg da så absolut det er. De 42 år der er gået med Gadaffi i Libyen er foregået over en tid der er bemærkelsesværdig ved, at hele venstrefløjen jo har tilbedt alle de mellemøstlige despoter. Havde verden kunnet reagere med fasthed og enighed for mange år siden havde de så sandelig også gjort det. Du er sikkert for ung til at huske den tid, hvor venstrefløjen tilbad Baader Meinhof, Rote Arme Fraktion (med den danske aflægger Belingegadebanden som det nationale islæt) og andre terrororganisationer af samme slags. Det var en tid hvor over halvdelen af den danske befolkning i fuld alvor mente at vi skulle skele til Østeuropa for at finde den rette styreform. Selv i dag mener en del af disse at vi ikke skal blande os når befolkninger undertrykkes eller enddog slås ihjel.
SvarSletFaktum er at hele din argumentation beror på teori, uden skelen til praktiske eksempler.
Lad mig i stedet spørge dig ligeud: Hvordan mener du at vi LIGE NU kan bidrage til at forbedre befolkningernes levevilkår i mellemøsten og Afrika? Skal vi eks. hente 2 mio. afrikanere til Danmark, så fortæl os da om det.
Det som jeg gerne vil frem til er, at diskursen i hele den vestlige verden beror på en underkendelse af alt som er vores udvikling underlegen. Vi har haft nogle andre forudsætninger i vores nationers opvækst, vi har haft bedre chancer for at skabe en stabil økonomi, regeringsform og social lighed. Den typisk amerikanske tankegang er, at en hver er sin egen lykkes smed. Hvis alle så bare havde lige meget at smede på, men det er bare ikke tilfældet, og det har det aldrig været. Mange af de lande som vi ser som underlegne har i århundrede været genstand for undertrykkelse fra blandt andet vestlige lande og det præges diskursen stadig af. Det er national usikkerhed mange nationer lever under. Det er ikke religion det drejer sig om, det er ikke kultur det drejer sig om, men det er det for os for vi tror at vi har fat i den universelle livsform. Diskursen har i mange år haft en klang af at grunden til at det går så dårligt i mellemøsten er religion, og i Afrika er det stamme kultur, eller en korrupt regeringsform, eller også er de bare lud dovne. Et barn kan ikke lære at tale før det bliver talt til, og det mener jeg ikke vesten gør nok med eksempelvis Afrika, og når vi endelig gør det er det i negative vendinger. Vi bekymre os for meget om at skyde på pirater, hvor vi måske i stedet kunne prøve at interesser os for hvorfor der overhovedet er pirater. Diskursen skal ændres og det vil tage tid, og det sker ikke "LIGE NU”.
SvarSletPS. Det er fantastisk at du viser interesse i vores ydmyge studieblog, det hjælper på vores daglige dialog og diskussion i gruppen, Tak:)